Start en uforpligtende dialog med os: Ring 50 85 85 90 eller e-mail os på info@contentmarketingcompany.dk x

Tag Archive for: Facebook Live

30. december 2017
30 dec 2017

Video er faktisk meget nemmere end du tror

Blogindlæg om at video faktisk er meget nemmere end du trorNår jeg taler med virksomheder om brugen af video til at kommunikere til sine kunder med, så er reaktionen ofte at de synes at video er svært at komme i gang med, og det er endda på flere niveauer.

Med det mener jeg, at jeg ikke kun hører én primær årsag til at folk synes at video er svært at komme i gang med. Der er ofte mange grunde til at virksomhederne ikke kommer ud over bakkerne med at producere og distribuere video.
 

Begrænsende overbevisninger

Det som kendetegner de fleste af de forklaringer som jeg hører, handler om at have begrænsende overbevisninger. Altså at du overbeviser dig selv om, at det ikke kan lade sig gøre af den ene eller den anden årsag.

Jeg møder ofte følgende begrænsende overbevisninger:

  • Frygten for at stå foran et kamera: Jeg tror ikke at jeg ser godt ud på video, kan jeg overhovedet sige noget fornuftigt, hvordan sidder mit hår, kan man se de små svedperler på min pande og lyder min stemme ikke forfærdeligt?
  • Vi har ikke noget at lave video om: Jeg møder også ret ofte en overbevisning om, at der ikke er noget at lave video om. Vi har ikke noget at fortælle om i vores virksomhed, og hvis vi endelig havde, er der da ingen, der gider se en video om det.
  • Jeg er ikke uddannet fotograf: En anden klassiker handler om en kompetencemæssige begrænsning i form af at du ikke føler, du har den fornødne viden til at skyde og redigere videoer.
  • Jeg har ikke tid til at lave video: Da video som regel er en helt ny ting for mange, har de heller ikke afsat tid i kalenderen til at lave video. Derfor er tidsmæssige begrænsninger også en “show stopper” for mange.
  • Vi har ikke nogen, der kan lave video: Det kan enten være fordi at der ikke er nogen decideret marketingafdeling eller at marketing ikke har viden og erfaring med at lave video.
  • Vi har ikke det nødvendige udstyr: Endnu en klassiker og decideret myte drejer sig om at vi ikke har alt det avancerede og dyre udstyr, som det kræver for at producere video. Der skal jo både indkøbes et godt videokamera, masser af lys, mikrofoner, videoredigeringssoftware m.m.
  • Vi har ikke noget budget til at lave video: Det kræver masser af dyrt specialudstyr og software for at vi kan lave video i en ordentlig kvalitet, og det har vi slet ikke budget til.

Sådan får du vendt begrænsende overbevisninger til nye muligheder

Jeg er helt på det rene med, at nogle af de begrænsende overbevisninger sådan set kan være helt reelle for den enkelte. Men det er jo ikke det samme som at vi ikke skal prøve på at skubbe lidt til dem. Måske kan vi rent faktisk komme i gang med at producere videoer, hvis vi gør noget ved en eller to af overbevisningerne.

Det handler først og fremmest om at ændre dit mindset fra jeg kan eller tør ikke til at jeg prøver. Jeg har derfor lavet en række forslag til hvordan du kan bearbejde og vende hver af de nævnte begrænsende overbevisninger. Mine forslag finder du lige nedenfor:
 
Læs mere

© Copyright 2017-2018 Content Marketing Company