Start en uforpligtende dialog med os: Ring 50 85 85 90 eller e-mail os på info@contentmarketingcompany.dk x

Archive for month: marts, 2018

6. marts 2018
06 mar 2018

3 gode grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit content

Blogindlæg med 3 gode grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit contentSelv om du og din virksomhed sikkert har mange læsere, der påskønner jeres skrevne ord i form af statusopdateringer på de sociale medier, blogindlæg på websitet, LinkedIn artikler, rapporter, guider m.m., så vil I med stor sandsynlighed ramme en større målgruppe, hvis jeres content også indholder visuelle elementer, som eksempelvis billeder, grafik, tegninger og video.

Det handler om, at vi mennesker fra naturens hånd er meget visuelt orienterede. Det ligger i vores DNA og vi orienterer os som mennesker gennem synet, som en af vores vigtigste sanser. Derfor handler vi i høj grad på basis af visuelle indtryk. Det betyder blandt andet også, at vi tolker og reagerer markant hurtigere på visuelle indtryk end på skrevne ord.

Derfor er det en rigtig god idé, at du bruger visuelle elementer, som fotos og illustrationer i dit content og dine opslag på de sociale medier for netop at drage fordel af dette træk ved os mennesker.

For at overbevise dig endnu mere om fordelene ved at bruge visuelle elementer, har vi fundet frem til 3 meget konkrete grunde til, hvorfor at du skal bruge fotos og illustrationer i skabelsen af dit content. Ved at gøre det, kan du opnå en øget synlighed på de sociale medier og dels forstærke dine kommunikative budskaber.

De 3 gode grunde er som følger:
 

1. Mennesket er visuelt af natur!

Blogindlæg med 3 gode grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit contentDenne overskrift giver på mange måder sig selv og vi har allerede været inde på det i afsnittet ovenfor. Mennesket er visuelt af natur, hvorfor det giver rigtig god mening, at du supplerer dit indhold med fotos og illustrationer. Hvis du eksempelvis ønsker at poste noget fra din hverdag, så fungerer det utrolig godt, såfremt du samtidig vedhæfter et billede af dig selv eller en kollega fra den givne situation.

Vi mennesker kan nemlig rigtig godt lide at se, hvem det er, vi læser om eller skriver med. Det taler til vores urinstinkt og ikke mindst vores nysgerrighed, og det gør det nemmere for din målgruppe at relatere til dig som person.

Det relationelle aspekt er vigtigt, da chancen for at dit indhold honoreres med enten kommentarer eller likes, stiger betydeligt, såfremt din målgruppe kan relatere til dig. Derudover vil det også være nemmere for dem såvel som for dig selv at starte en dialog med udgangspunkt i relationen. Relationer skaber nemlig nogle fælles forudsætninger, som gør det meget nemmere for os at kommunikere med hinanden.

Og husk nu, at du ikke behøves at være en ekspert til Adobe Photoshop eller Illustrator for at dele dine øjeblikke med dit netværk. Her arbejdes der nemlig ud fra devisen om, at det er tanken, der tæller. Så længe billedet ikke er fuldstændig sløret, så man hverken kan se dig eller den situation, som du beskriver, så skal det nok gå alt sammen #doneisbetterthanperfect.



 Læs mere

© Copyright 2017-2018 Content Marketing Company