Start en uforpligtende dialog med os: Ring 50 85 85 90 eller e-mail os på info@contentmarketingcompany.dk x
27. november 2017
27 nov 2017

Stop med at regne algoritmen ud. Koncentrer dig i stedet om værdifuldt indhold

Blogindlæg om at du skal stoppe med at fokusere på LinkedIn algoritmen og i stedet for koncentrere dig om at skabe værdifuldt indholdHvilke dage anbefaler du, at jeg poster? Er der bestemt tidspunkter, der er bedre end andre? Det er spørgsmål, der dagligt florerer i mit feed på LinkedIn. Svarene er mange med forskellige dage og tidspunkter. Nogle siger tirsdag klokken 18.00. Andre siger søndag, for der har vi åbenbart ikke andet at lave end at være på de sociale medier, mens en helt tredje siger – sjovt nok – en helt tredje dag.

Jeg ved, at folk svarer af deres gode hjerter og på et godt og sagligt grundlag. Så jeg er på ingen måde efter dem, der forsøger at hjælpe folk med at besvare disse spørgsmål.

Jeg er dog af den overbevisning, at det ikke handler om tidspunkt eller dag. Din online synlighed på LinkedIn og de andre sociale medier bliver afgjort ud fra dit indhold, og jeg skal fortælle dig hvorfor.
 

Hvad ved vi om LinkedIns algoritme?

Hvis vi holder os til det, vi ved om LinkedIns algoritme. Så har LinkedIns ingeniørdirektør, Rushi Bhatt, skrevet en artikel om, hvordan de kvalitetsscorer indhold. Det er denne artikel, som er mit blogindlægs udgangspunkt.

Formålet med vores feed er at levere præcist og professionelt indhold. Det er derfor vigtigt, at indholdet bliver herefter. Derfor vil noget indhold ikke passe på LinkedIn, selvom det passer på andre sociale medier. Her tænker jeg især på de ufatteligt mange kattevideoer, som huserer på de sociale medier. Personligt forstår jeg ikke hvorfor at de har nogen relevans på nogle medier, men min mor er helt sikkert af en anden holdning.

Hvis du laver en statusopdatering eller en LinkedIn artikel, så ryger dit indhold igennem fire trin. Trinene er lavet, fordi spam og upassende indhold ikke skal gå viralt eller være til stede på mediet.
 

Kategorisering af indhold

Blogindlæg om at du bør stoppe med at prøve på at regne LinkedIn algoritmen ud og i stedet for fokusere på at skabe værdifuldt indholdSelvfølgelig er ingen kategorisering perfekt. To personer kan sagtens se forskelligt på samme stykke indhold, da det kan give værdi til den ene uden at give det til den anden. Det samme gør sig gældende med de før omtalte kattevideoer. Min mor elsker disse videoer, fordi de er så søde og gør hende glad. Så skulle min mor og jeg kategoriserer indhold, så blev vi aldrig enige, og hele julen ville være ødelagt.

Derfor har LinkedIn valgt en løsning, hvor de kombinerer teknologi og mennesker. Computeren tager sig af første trin, hvor vores indhold kategoriseres ud fra, om det er et billede, en video eller noget tekst. Denne proces sker noget nær real tid.
 

Nu går det fra maskine til mennesker

I trin to og tre suppleres det automatiserede kategoriseringssystem af mennesker. Her får en udvalgt fokusgruppe en forsmag på indholdet.

Deres respons er afgørende for indholdets videre færd ud i den store sociale verden. Fokusgruppens engagement såsom likes, visninger, kommentarer eller skjult indhold afgør kvaliteten og er tredje fase i klassificeringen af indhold.
 

Det er afgørende, hvem der liker dit indhold

Et afgørende element for dit indholds rækkevidde er, hvem der engagerer sig med dit indhold. En person med daglig aktivitet og et bredt netværk skaber en bredere rækkevidde end en person med 1 forbindelse og ingen aktivitet.

Du er derfor meget afhængig af dit netværk, hvorfor det er godt at udvide og pleje dit netværk. LinkedIns udgangspunkt er nemlig netværk.
Det er jo dit netværk, der afgør, om dit indhold er værdifuldt og kvalitetsmæssigt i orden. Det er derfor afgørende, at det er de rigtige personer, som du har i dit netværk. Det skal være personer, der har samme interesse som dig, ellers kan det ødelægge dit indholds rækkevidde.

For selvom du har lavet verdens bedste blogindlæg, så er det ikke alle, der gider at læse det. Det er kun folk, der arbejder med det til dagligt eller har et akut problem indenfor dit fagområde. Og det ville da være ærgerligt at lave verdens bedste blogindlæg, som ikke fik den velfortjente hæder på grund af, at du ikke har plejet og udvidet dit netværk.

I den sammenhæng kan jeg for øvrigt anbefale dig, at læse min kollega Leifs blogindlæg om at netværke, og hvorfor du skal pleje og udvide dit netværk hver evig eneste dag.
 

Den hårde redaktion vender tommelfingeren op eller ned

Blogindlæg om at du bør stoppe med at prøve på at regne LinkedIn algoritmen ud og i stedet for fokusere på at skabe værdifuldt indholdI fjerde fase er indholdet ude af dit netværks hænder, og de ekstremt hårde dommere sidder nu klar til at vende tommelfingeren op eller ned.

Det er igen rigtige mennesker i form af LinkedIns redaktion, der bestemmer om indholdet skal fortsætte med at blive vist eller frasorteres.

Hvis de godkender indholdet, så får det lov til at blive vist til endnu flere på LinkedIn, og måske får det lov til at gå viralt, hvis det er rigtig godt, værdifuldt og interessant.
 

De fire trin i LinkedIns algoritme

Hvis de fire trin skal opsummeres, så består de af:

  1. Dit indhold bliver kategoriseret som et billede, tekst, video, link eller artikel
  2. På baggrund af kategoriseringen bliver dit indhold distribueret til en fokusgruppe
  3. Fokusgruppens engagement afgør herefter om dit indhold har kvalitet eller ej, hvilket har indflydelse på dets rækkevidde
  4. Har det en høj kvalitet, så får redaktører lov til at stemple det som kvalitetsindhold eller ej

Disse fire trin bestemmer, om dit indhold er værdifuldt, spamagtigt eller ukvalificeret. Det kan ligne en indviklet proces, men det giver så meget mening. LinkedIns vigtigste formål er at sørge for, at alles feed indeholder relevant og værdifuldt indhold, så vi til sidst kan blive afhængige af dem.

Derfor giver det mening, at de lytter til deres brugere, som allerbedst ved, om det indhold, de ser, giver dem værdi. Selv dette blogindlæg interesserer ikke alle, hvorfor min mor vil rynke på næsen og sige nå til det. Mens andre forhåbentlig vil læse dette med entusiasme og finde det udbytterigt.

Derfor skal vi heller ikke bruge så meget tid på at regne ud, om der er et bestemt tidspunkt eller dag, hvor vi kan få 1-2 mere til at like eller kommenterer vores indhold. Selvfølgelig giver det ingen mening, at vi udgiver vores indhold kl. 4.00 om natten, hvor alle sover. Men om det lige er torsdag kl. 19.00 eller kl. 20.00. Det er ikke så afgørende.

“Most of the easy to catch content is filtered out at creation time, leaving behind hard to classify instances in the feed. This makes the classification task more difficult for these classifiers.” | Rushi Bhatt, LinkedIns ingeniørdirektør

Du skal i stedet for bruge alt dit krudt på at lave indhold, der skaber værdi for andre. Det vil LinkedIn i sidste ende belønne dig for.
 

Vi har også lavet en video om emnet

Jeg har også lavet en video omkring emnet sammen med min kollega Leif Carlsen, hvor vi taler om betydningen om at få fokus på at skabe det gode og værdifulde indhold fremfor LinkedIn algoritmen.


 
Hvad synes du? Er tiden og dagen et afgørende element, og hvordan er din erfaring med det?

De bedste hilsner

Casper Pedersen
 

Tags: , , , , , , , , , , , , ,
0 Svar

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright 2017-2018 Content Marketing Company