Start en uforpligtende dialog med os: Ring 50 85 85 90 eller e-mail os på info@contentmarketingcompany.dk x

Archive for category: Content marketing

6. marts 2018
06 mar 2018

3 gode grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit content

Blogindlæg med 3 gode grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit contentSelv om du og din virksomhed sikkert har mange læsere, der påskønner jeres skrevne ord i form af statusopdateringer på de sociale medier, blogindlæg på websitet, LinkedIn artikler, rapporter, guider m.m., så vil I med stor sandsynlighed ramme en større målgruppe, hvis jeres content også indholder visuelle elementer, som eksempelvis billeder, grafik, tegninger og video.

Det handler om, at vi mennesker fra naturens hånd er meget visuelt orienterede. Det ligger i vores DNA og vi orienterer os som mennesker gennem synet, som en af vores vigtigste sanser. Derfor handler vi i høj grad på basis af visuelle indtryk. Det betyder blandt andet også, at vi tolker og reagerer markant hurtigere på visuelle indtryk end på skrevne ord.

Derfor er det en rigtig god idé, at du bruger visuelle elementer, som fotos og illustrationer i dit content og dine opslag på de sociale medier for netop at drage fordel af dette træk ved os mennesker.

For at overbevise dig endnu mere om fordelene ved at bruge visuelle elementer, har vi fundet frem til 3 meget konkrete grunde til, hvorfor at du skal bruge fotos og illustrationer i skabelsen af dit content. Ved at gøre det, kan du opnå en øget synlighed på de sociale medier og dels forstærke dine kommunikative budskaber.

De 3 gode grunde er som følger:
 

1. Mennesket er visuelt af natur!

Blogindlæg med 3 gode grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit contentDenne overskrift giver på mange måder sig selv og vi har allerede været inde på det i afsnittet ovenfor. Mennesket er visuelt af natur, hvorfor det giver rigtig god mening, at du supplerer dit indhold med fotos og illustrationer. Hvis du eksempelvis ønsker at poste noget fra din hverdag, så fungerer det utrolig godt, såfremt du samtidig vedhæfter et billede af dig selv eller en kollega fra den givne situation.

Vi mennesker kan nemlig rigtig godt lide at se, hvem det er, vi læser om eller skriver med. Det taler til vores urinstinkt og ikke mindst vores nysgerrighed, og det gør det nemmere for din målgruppe at relatere til dig som person.

Det relationelle aspekt er vigtigt, da chancen for at dit indhold honoreres med enten kommentarer eller likes, stiger betydeligt, såfremt din målgruppe kan relatere til dig. Derudover vil det også være nemmere for dem såvel som for dig selv at starte en dialog med udgangspunkt i relationen. Relationer skaber nemlig nogle fælles forudsætninger, som gør det meget nemmere for os at kommunikere med hinanden.

Og husk nu, at du ikke behøves at være en ekspert til Adobe Photoshop eller Illustrator for at dele dine øjeblikke med dit netværk. Her arbejdes der nemlig ud fra devisen om, at det er tanken, der tæller. Så længe billedet ikke er fuldstændig sløret, så man hverken kan se dig eller den situation, som du beskriver, så skal det nok gå alt sammen #doneisbetterthanperfect.





2. Et billede siger mere end tusind ord!

Blogindlæg med 3 gode grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit contentEt billede siger mere end tusind ord! Ja, vi ved det godt. For det er et gammelt ordsprog, som vi har hørt et utal af gange. Men det gør det ikke mindre relevant. Undersøgelser viser nemlig at hjernen processerer visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end den kan nå at fortolke tekst. Visuelt indhold hjælper således modtageren til at forstå dit budskab hurtigere.

Ved at udnytte at hjernen arbejder på denne måde, kan du faktisk forstærke dit tekstmæssige budskab ved at skabe en kobling til et billede eller en illustration, der associere yderligere til teksten.

Læs mere

8. januar 2018
08 jan 2018

5 råd til at skrive blogindlæg der engagerer din målgruppe

Blogindlæg med 5 råd til at skrive blogindlæg der engagerer din målgruppeNår du ønsker at din ekspertise samt profil bliver bemærket af potentielle samarbejdspartnere eller arbejdsgivere, så er og bliver content vejen frem. Men hvilken form for content skal du vælge? Der er rigeligt med muligheder, men i dette tilfælde kan blogindlægget være et godt bud til at opnå succes med førnævnte.

Et godt og velskrevet blogindlæg giver dig nemlig rigeligt med mulighed for og plads til at udstille din ekspertise inden for et givent emne. Blogindlæggene eller artiklerne, som det hedder på LinkedIn, bliver eksempelvis automatisk koblet sammen med din personlige profil, og ligger der som en slags dokumentation for, at du er aktiv og vidende på dit område. Dermed kan du, ved at skrive artikler, systematisk opbygge dit professionelle digitalt omdømme og digitale egenkapital, som kan være vejen til din næste kunde eller arbejdsgiver.

Det at komme i gang med at skrive en artikel kan dog være en udfordrende og uoverskuelig opgave, da mange simpelthen ikke ved, hvad de skal skrive om, eller hvordan en LinkedIn artikel skal bygges op. Derfor kommer vi her med fem gode råd til dig, som ikke helt ved, hvordan du skal komme i gang med din artikelskrivning. De enkelte råd tager udgangspunkt i LinkedIn, men kan også anvendes i andre sammenhænge.
 

1. Gør artiklen personlig: Vi vil vide hvem du er!

Første råd giver på mange måder sig selv, men vi har alligevel fundet det nødvendigt at pointere som det første. Når du skal i gang med at skrive fængende og inspirerende artikler på LinkedIn, er det utrolig vigtigt, at du finder din personlighed frem og derfor også finder et emne, som du brænder for. Dette skyldes, at det faktisk er ret så tydeligt at læse, hvis personen bag artiklen ikke selv finder emnet inspirerende eller betragter artiklen som rutine og skriver den “bare” for at producere noget content. Personlighed og engagement er derfor essentielle kvaliteter, som du skal have med i din artikel, for at du bliver bemærket. Du bliver nødt til at give noget af dig selv, ellers får du ikke noget tilbage!
 

2. Italesæt et fælles problem eller en fælles interesse!

Måden, hvorpå vi mennesker bedst muligt kan opbygge en kommunikativ relation, er ved at finde en fælles forudsætning for dialog. Fælles forudsætninger eller fælles forståelser skaber relationer. Det er vigtigt at have fokus på, hvis du vil vække din målgruppes interesse. Formår du at gøre dette, vil der være større chance for, at du flytter artiklen fra monolog til dialog. En anden måde at gøre dette på, vil vi komme ind på lidt senere i artiklen.
 
Læs mere

27. november 2017
27 nov 2017

Stop med at regne algoritmen ud. Koncentrer dig i stedet om værdifuldt indhold

Blogindlæg om at du skal stoppe med at fokusere på LinkedIn algoritmen og i stedet for koncentrere dig om at skabe værdifuldt indholdHvilke dage anbefaler du, at jeg poster? Er der bestemt tidspunkter, der er bedre end andre? Det er spørgsmål, der dagligt florerer i mit feed på LinkedIn. Svarene er mange med forskellige dage og tidspunkter. Nogle siger tirsdag klokken 18.00. Andre siger søndag, for der har vi åbenbart ikke andet at lave end at være på de sociale medier, mens en helt tredje siger – sjovt nok – en helt tredje dag.

Jeg ved, at folk svarer af deres gode hjerter og på et godt og sagligt grundlag. Så jeg er på ingen måde efter dem, der forsøger at hjælpe folk med at besvare disse spørgsmål.

Jeg er dog af den overbevisning, at det ikke handler om tidspunkt eller dag. Din online synlighed på LinkedIn og de andre sociale medier bliver afgjort ud fra dit indhold, og jeg skal fortælle dig hvorfor.
 

Hvad ved vi om LinkedIns algoritme?

Hvis vi holder os til det, vi ved om LinkedIns algoritme. Så har LinkedIns ingeniørdirektør, Rushi Bhatt, skrevet en artikel om, hvordan de kvalitetsscorer indhold. Det er denne artikel, som er mit blogindlægs udgangspunkt.

Formålet med vores feed er at levere præcist og professionelt indhold. Det er derfor vigtigt, at indholdet bliver herefter. Derfor vil noget indhold ikke passe på LinkedIn, selvom det passer på andre sociale medier. Her tænker jeg især på de ufatteligt mange kattevideoer, som huserer på de sociale medier. Personligt forstår jeg ikke hvorfor at de har nogen relevans på nogle medier, men min mor er helt sikkert af en anden holdning.

Hvis du laver en statusopdatering eller en LinkedIn artikel, så ryger dit indhold igennem fire trin. Trinene er lavet, fordi spam og upassende indhold ikke skal gå viralt eller være til stede på mediet.
 

Kategorisering af indhold

Blogindlæg om at du bør stoppe med at prøve på at regne LinkedIn algoritmen ud og i stedet for fokusere på at skabe værdifuldt indholdSelvfølgelig er ingen kategorisering perfekt. To personer kan sagtens se forskelligt på samme stykke indhold, da det kan give værdi til den ene uden at give det til den anden. Det samme gør sig gældende med de før omtalte kattevideoer. Min mor elsker disse videoer, fordi de er så søde og gør hende glad. Så skulle min mor og jeg kategoriserer indhold, så blev vi aldrig enige, og hele julen ville være ødelagt.

Derfor har LinkedIn valgt en løsning, hvor de kombinerer teknologi og mennesker. Computeren tager sig af første trin, hvor vores indhold kategoriseres ud fra, om det er et billede, en video eller noget tekst. Denne proces sker noget nær real tid.
 

Nu går det fra maskine til mennesker

I trin to og tre suppleres det automatiserede kategoriseringssystem af mennesker. Her får en udvalgt fokusgruppe en forsmag på indholdet.

Deres respons er afgørende for indholdets videre færd ud i den store sociale verden. Fokusgruppens engagement såsom likes, visninger, kommentarer eller skjult indhold afgør kvaliteten og er tredje fase i klassificeringen af indhold.
 
Læs mere

21. november 2017
21 nov 2017

Hvad er content marketing?

Blogindlæg om hvad content marketing er for en størrelse?Hvad er content marketing? Du har sikkert hørt om begrebet, for det bliver brugt i mange sammenhænge og specielt kommunikationsfolk og foredragsholdere nævner det ofte. På et mere overordnet plan er content marketing efter vores mening en strategisk marketing tilgang, der fokuserer på kunderne i stedet for produktet. Som virksomhed skal du markedsføre dit produkt eller dit brand uden at tale direkte om det.

Du skal fokusere på at lave regelmæssig, relevant og vanedannende indhold til din kernemålgruppe. Det gør du ved at hjælpe dine potentielle og nuværende kunder med at løse problemer inden for dit kerneområde. Hvis du eksempelvis sælger køkkenudstyr, så kan du passende vise, hvornår og hvordan forskelligt køkkenudstyr skal bruges. Her bliver det en guide frem for et produktsalg, da du viser kunderne, hvordan det kan gøre deres madlavning lettere. Du vil dermed løse et problem for kunderne.
 

Content marketing i en nøddeskal

Hvis vi skal prøve på at komme content marketing ned i en nøddeskal, så er vores definition på content marketing at det handler om enhver form for markedsføring, der involverer skabelsen og delingen af indhold med det formål at tiltrække og fastholde en defineret målgruppe.

Blogindlæg om hvad er content marketing er for en størrelse?Indhold kan være utrolig mange ting. Det kan eksempelvis være en statusopdatering, hvor du en stiller et spørgsmål til dit netværk. Det kan også være hvor du deler et link til et blogindlæg på firmawebsitet. Det kan være at du publicerer en LinkedIn artikel. Det kan også være at du deler et link til et såkaldt “white paper” på jeres website. Det kan være at du gør opmærksom på en podcast på Apple Podcasts/iTunes. Eller at du deler grafiske elementer som et billede, en infografik eller en video.

De nævnte contenttyper har meget forskellig “levetid” på de respektive sociale medier. En statusopdatering på Twitter vil typisk leve i minutter eller timer. Derefter vil den som regel “dø ud”. På Facebook kan opslaget måske klare sig i timer eller dage, og på LinkedIn kan det leve i nogle dage inden at effekten forsvinder. En 30 sekunders video på Facebook kan igen leve i timer eller dage, hvorimod en “how to” video på YouTube kan leve i månedsvis eller år. Et blogindlæg kan også leve i ret lang tid, faktisk op til flere år, hvis du laver det som såkaldt “evergreen” indhold. I så fald kan det nemlig bruges igen og igen, og være indhold som social media brugerne deler igen og igen.

Hvis du går efter at have stor synlighed på Google, altså i forbindelse med søgninger, så skal du være opmærksom på at statusopdateringer ikke rigtigt bliver fanget af Google. Det gør et rigtig godt blogindlæg til gengæld – vel at mærke hvis du laver det på 300 ord eller mere. I så fald bliver det nemlig indekseret af Google, og dermed kan få mere opmærksomhed fremover gennem Google søgninger.
 
Læs mere